Revision 1 as of 2019-04-30 09:31:26

Clear message

EU-parlamentsvalgets slogan er ”This time I’m voting”

Af Niels B. Larsen

Well, I’m NOT!

For første gang i mit 73-årige liv undlader jeg at stemme til et valg, nemlig valget til EU-parlamentet. Beslutningen skyldes flere faktorer, som jeg skal begrunde nogle få af i det følgende.

For det første er jeg inderlig modstander af den politiske overbygning på samarbejdet – jeg er tilhænger af det EF, vi havde i 1986. Jeg føler ikke, at Danmark på lange stræk har samme interesser som eksempelvis Tyskland og Frankrig, de to lande som i realiteten er retningsgivende i EU, som vor nærmeste og stærkeste europæiske allierede, Storbritannien, kæmper for at forlade under opførelsen af en tragi-komisk farce.

For det andet er der næppe nogen kandidat med reel mulighed for at blive valgt som dækker mine meninger på bare halvdelen af emneområderne – bortset muligvis fra Folkebevægelsen mod EUs kandidater. Men de er på den for mig forkerte side af det politiske spektrum.

For det tredje ville jeg i påkommende tilfælde have stemt på en kandidat fra Nye Borgerlige, som ubetinget vil ud af EU. Partiet er dog ikke opstillingsberettiget.

For det fjerde er det helt tydeligt, at projektet i udstrakt grad er til for virksomhedernes, de højtuddannedes og østeuropæernes skyld. Menigmand i Vesteuropa bliver trådt under fode og anvendt som skaffedyr for østeuropæerne (sociale ydelser) og sydeuropæerne (støtte grundet deres politikeres økonomiske dårskab) – og ikke mindst mennesker fra den anden side af Middelhavet (ofte evig forsørgelse uden modydelser). Alle suger de store summer ud af vesteuropæerne.

For det femte er det en absolut uskik, at alt hvad der kommer fra EU ubetinget er lov her i landet uanset om det er til danskernes fordel eller ej. Meget af den EUske lovgivning er decideret skadelig for Danmark og danskerne, ikke mindst på det arbejdsmarkedspolitiske område. EUs jongleren med sociale goder i form af eksempelvis arbejdsløshedsunderstøttelse og børnetilskud er direkte sjofelt overfor de vesteuropæiske befolkninger.

For det sjette er det dybt forkasteligt, at en flok tilfældige dommere uden rod i Danmark kan pålægge danskerne at følge en af de pågældende aktivistiske dommere – de har pligt til at fremme EUs interesser – mere eller mindre arbitrært udlagt dom. Og at medlemskabet de facto forhindrer os i at opsige forældede FN-konventioner, som bevisligt er dybt skadelige for europæerne.

For det syvende er det helt uhørt at over 700 udenlandske politikere (relateret til vore egne 13-14 mandater) uden den fjerneste interesse for entiteterne Danmark og danskerne har en så afgørende indflydelse på danskernes hverdag som tilfældet er.

For det ottende er det uhyrligt, at der spildes milliarder på at flytte EU-parlamentet frem og tilbage mellem Strasbourg og Bruxelles blot for at tilfredsstille nogle selvovervurderende, snobbede franske politikere. For ikke at tale om de exorbitante aflønninger af parlamentsmedlemmerne skattefrit og stort set uden kontrol.

For det niende kan jeg ikke acceptere at støtte et foretagende, som ikke kan redegøre for brugen af utallige milliarder gennem den seneste snes år. EUs regnskab har ikke kunnet godkendes gennem de seneste mange år.

For det tiende vil jeg ikke medvirke til at stemmeprocenten bliver højere end højst nødvendigt, hvilket betyder, at jeg heller ikke kan stemme blank, da stemmesedlen dermed stadig tælles med. En lav stemmeprocent er den eneste reelle mulighed for at vise foragten for og modstanden mod unionen.

For det ellevte kan mammon – hvis da ellers EU i realiteten bidrager til at skaffe det til landet udover hvad selvstændigt forhandlede aftaler kunne skaffe og medlemskabet er jo ikke billigt? – købes for dyrt, når selvstændigheden trædes under fode, som EU gør på nærmest daglig basis! Ikke mindst, når man tænker på, hvad EU skaffer os på halsen af problemer i form af kriminalitet grundet en af befolkningerne, men tilsyneladende ikke politikerne, uønsket migration sydfra, løntrykkende østeuropæere og påtvungne tåbelige regler.

For det tolvte finder jeg det dybt forkasteligt, at unionen end ikke kan beskytte de ydre grænser – og at unionen skoser Ungarn for at gøre nøjagtig det på vegne af unionen. Og at unionen truer de østeuropæiske medlemmer i anledning af, at de ikke ønsker at modtage dubiøse ”flygtninge” fra islamiske og afrikanske lande.

For det trettende undlader EU at påtale de uhæmmede fødselsrater i Mellemøsten og Afrika for hvad de er: primær årsag til ”flygtninge”strømmene og en stærkt medvirkende årsag til de menneskeskabte klimaforandringer – og de store europæiske problemer med muslimer og afrikanere.

For det fjortende undlader EU at støtte og fremme – læs: prioritere – den europæiske kultur i forhold til de i europæisk sammenhæng inferiøre muslimske og afrikanske kulturer.

For det femtende er det helt åbenlyst, at hverken de europæiske parlamentarikere, EUs kommissionsmedlemmer eller hovedparten af de EU(ropæi)ske statsledere lytter til eller agerer i henhold til deres befolkningers sande interesser i en hel del sammenhænge, men i højere grad tager hensyn til globale (læs: fremmede) interesser.

For det sekstende er EU for øvrigt den absolut ringeste entitet i den industrialiserede verden til at skabe vækst – så meget for alle de malplacerede, men højstemte skåltaler.

For det syttende er samarbejde en god ting – hvis der samarbejdes i alles interesse og om de rette ting. Og med de rette partnere. Det gør EU ikke, når partnerne er arabiske og afrikanske diktaturstater, som man i stedet burde sætte stolen for døren fremfor at fodre økonomisk – ikke mindst mht. de mange fupflygtninge og illegale migranter.

Derfor boykotter jeg valget til EU-parlamentet; selv på trods af den nydannede, EU-skeptiske blok!